Det er utroligt så mange ting og processer der går i stå, når man bliver ramt for alvor!! Da jeg gik ned med stress og senere kom til skade, var det som om noget stivnede inden i mig. Som om at mit indre klokkeværk gik i stå og der blev skruet ned på laveste blus.
Mit arbekjdsværelse roede til. Blev brugt til opbevaring, forsvandt i min bevidsthed. I næsten et år har jeg ikke siddet ved mit elskede arbejdsbord. Jeg kunne ikke skrive på min blog, kunne til tider ikke engang se ind på arbejdsværelset.
Så for nyligt listede jeg lige så stille ind i blogland igen. Lavede et par kort og lidt Doilys. Postede og begyndte at tjekke andres blogge.
I går var jeg til tjek hos kirugen, som for første gang siden ulykken sagde: Det ser godt ud, Mona. Nu er vi på rette vej.
Et par timer efter ryttede jeg op på mit arbejdsværelse og gik i gang med mit første minalbum i over et år …
Pudsigt som tingene hænger sammen.
Mnialbummet laver jeg af en gammel bog,som jeg har skåret op og til sidst vil samle igen med Bind it all.
Bogen har en skøn slidt omslag der passer smukt til stemningen fra vores ferie på ødegård i Sverige.
Albummet skal holdes i friske pasteller, inspireret af det dejlige hus vi boede i og den smukke svenske natur.
Tænk sig, efter så lang tid, lige pludselig at være i gang…
3 kommentarer:
Hvor fedt for dig at du er kommet igang igen. Glæder mig til at se mere til det spændende mini album. Starten ser god ud :-)
Yeah, stilige albumet! Du er jo dronning av mini-album, så det er kos å se at du er i gang igjen!
Kos og klem!
Meget rammende beskrivelse af den livskrise du har været igennem og skønt at du nu bevæger dig på den anden side :-) Lækker lækker bog og skønne farver.
Send en kommentar